Vinder af ciderkonkurrencen 2023 blev:

Sjov cider: Frits Mohr Laursen
Sød cider: Maureen Sørensen
Tør Cider: Jørgen og Dorthe Holm Dalsgaard

Vindere af konkurrencen 2021

– Lokale cidere fra Rødding imponerer dommere

Onsdag den 25. november afslørede Rødding – Æblets By i Salling vinderne af den første ciderkonkurrence på sin facebookside: 31 cidere fra hele landet konkurrerede om tre dommeres gunst, og dommerne var imponerede. Andreas Kobs Laursen, tjener på Michelinrestauranten Resturant Domestic i Aarhus, fortæller:

-Personligt var det en stor oplevelse for mig at være med. Til daglig præsenterer jeg en del naturvin, som har de finurlige og skæve smag, som giver vinen en meget større personlighed, hvilket jeg vil sammenligne med de cidere vi smagte. Den tørre cider, der vandt, var yderst god og med meget delikat mundfølelse. Jeg præsenterede også mine chefer for flasken, jeg fik med hjem – og de var meget imponerede. De to andre vindere, den sjove og den søde: Wow.! Den sjove, som var tilsat kirsebær, havde en fantastisk syre og dybde i smagen. Den søde var eminent. Sammenligner man med det, vi sælger, er der lidt vej endnu. Men et kæmpe skulderklap og et generelt højt niveau.

Også de to øvrige dommere, ciderproducent Kristoffer G. Vangsø fra Horn Cider og Helle Gori fra Hjemmets Vine giver amatørbryggerne rosende ord med på vejen. Gori fremhæver den ”utrolige entusiasme”, ”de interessante variationer i smagsoplevelsen ” og ”et par overraskelser på højt niveau”. Vangsø kalder oplevelsen ”fantastisk”, fremhæver ”den store bredde”, og peger på ”det kæmpe potentiale i de danske frugter”.

Maureen Sørensen, Skive, vandt i kategorien ”Tør Cider”, mens Frits Mohr Laursen, Vile, vandt med sin søde cider og Henning Fjendbo, Rødding, kan kalde sig bedst til ”Sjov Cider”. Ditte Staun, som er bestyrelsesleder i foreningen, er stolt af initiativet og vinderne, som blev fundet i en blindtest. Hun opfordrer til, at man går ind på facebooksiden ”Rødding – Æblets by i Salling”, hvor der ligger små videoer med de glade vindere:

– Det blev simpelthen et hattrick til ciderklubben. Det er simpelthen så flot. Maureen, Fritz og Henning fremhæver alle den passion, omtanke, pasning og pleje, det kræver at lave rigtig god cider. Og der er mere på vej, for ciderklubben vokser, eksperimenterer og henter viden og inspiration – alt imens det syder og bobler, slutter Ditte Staun

For yderligere oplysninger og kommentarer, kontakt

Ditte Staun, bestyrelsesleder
mail: dittestaun@hotmail.com
telefon: + 45 2324 7685

Maureen Sørensen, Ciderklubben
mail: maureensorensen@gmail.com
telefon: +45 4023 0023

Rødding – Æblets by i Salling
🍎 www.aebletsby.dk
🍏 https://www.facebook.com/Aebletsby

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Dine cookies vil blive gemt i op til 24 måneder.

Luk