Ciderentusiaster fra hele Salling og enkelte så langt væk som Thy har samlet sig og sat gang i arbejdet med fremstilling af cider og andre gæringsprodukter af æbler og pærer. Endnu et tiltag som er sprunget ud af foreningen Rødding – Æblets by i Salling.

”Ciderbrygning – det skal prøves!” var konklusionen efter en velbesøgt temaaften i Spøttrup Kulturcenter lige midt i december måneds travlhed. Vi har frugten fra alle de gode æbletræer her i Rødding, og nu skal der tænkes videre og mere end blot den så velsmagende æblemost.  Derfor blev der hurtigt fundet ciderentusiaster nok til at starte på samarbejdet omkring det videre forløb.

”Æblekassen” på Spøttrup borg var rammen om det første idé- og planlægningsmøde, hvor visionerne og ambitionerne blev luftet og konkretiseret til en plan på den korte bane og masser af udviklingspotentiale på den lange bane – og ikke mindst åbenhed over for flere idéer og flere entusiastiske og glade mennesker.

I weekenden 16.-17. februar samledes 14 superaktive og initiativrige mennesker fra hele Salling og Thy til ciderfremstilling. Lørdagen blev brugt på at lave æbler og pærer til pulp samt rengøring af materiale, så alt var klar til mostning søndag og til at sætte gæringsprocessen i gang.

Det har været to forrygende dage med højt humør og nye bekendtskaber og venskaber omkring et fælles projekt, som først til sensommeren viser om det er lykkes – for der kan vi smage den lagrede cider. Uanset hvad, så er der gået mange fornøjelige timer med hinanden, hvor viden er blevet udvekslet og megen erfaring er opbygget.

”Vi ser vores ciderværksted som et værested, hvor man kan komme og prøve at lave cider med andre interesserede, hvor vi kan samles omkring interessen og sammen arrangere aktiviteter omkring gæring og dele erfaringer, ja, måske arrangere ture til ciderproducenter i Danmark endda måske så langt væk som England og Frankrig.” Hvis du synes det lyder interessant, så kontakt gerne Maureen.

Det er allerede nu arrangeret, at vi samles hver 14. dag for at tjekke udviklingen af cideren, omstikning og tapning på flasker og fade/fustager – og meget andet.

Indmeldelse I Foreningen Rødding –Æblets By i Salling:

Send en mail til finn.d.andersen@skolekom.dk med oplysning om navn, adresse og mobil, og indbetal 50 kr pr. person til Konto: 9070-2600181397

Foreningen Rødding – Æblets By i Salling

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Dine cookies vil blive gemt i op til 24 måneder.

Luk