FILIPPA – PIGEN, TRÆET OG ÆBLET

Pigen Skolelærer Johannsens datter Filippa var ca. 12 år, da hun i 1877 såede kerner fra et godt æble hun havde fundet i skoven. To kerner spirede, og de blev plantet op ad skolens mur. Det ene træ blev uheldigvis spist af en ko. Men det andet…

I 1910 blev træet flyttet, og den dag i dag står det stadig samme sted ikke langt fra den gamle skole. D. 27. august 1937 lykkedes det at få modertræet fredet. I forbindelse med et stormvejr d. 20.-21. august 1989 væltede træet, men det lykkedes at få det delvist rejst igen, bl.a. ved at reducere kronen med 2/3. For få år siden lavede træet et nyt rodskud, som forhåbentlig kan overtage med tiden… Til modertræets ejere Pia og William, blev der i 2016 i Rødding podet nye Filippatræer med kviste af det originale træ.

Den første frugt Træet bærer frugt allerede det andet år, men det findes for surt. Tilsvarende det tredje år. Først det fjerde år, hvor æblerne får lov at sidde længe nok, går det op for faderen, at familien fra Hundstrup på Sydfyn har et guldæble stående. Æblet bliver vurderet af eksperter, og Johannsen sender sågar en kurvfuld æbler til kongen, som belønner ham med 10 kroner for de gode æbler.  Æblet bliver ophøjet til sort, og får i 1888 tildelt det kgl. danske Haveselskabs certifikat af 1. klasse. Æblet Anton Pedersen skrev: ”Formen er meget foranderlig, næppe to frugter er ens. Kan være rundagtige, men også lange og nærmest valseformede; er ofte skæve. Bugen sidder under eller på midten. Mod stilken er frugten flad. Den er kantet, især hen mod bægeret. Pænt æble, der dog ved sin forskellighed i form og farve virker noget uroligt. Giver mange sorteringer.”

© Bo Toft Stampe, 2018